tirsdag den 31. december 2013

Kl. 10.00

Løb ligesom sidste år Nytårsløbet i Horsens. Løbet, der er et O-løb rundt i Horsens by, havde lygtestander som tema for posterne. Det blev igen et spændende og afvekslende træningspas, hvor jeg flere gange måtte lede længe efter posterne, eller løbe en omvej rundt om et hegn.

Et godt træningspas at slutte året af på.

I alt 11,0 km

mandag den 30. december 2013

Kl. 08.00

Selv med ømme overarme og skuldre tog jeg afsted til morgensvømning. Det blev en hård omgang, med diverse intervaller og fokus på ben.

I alt 3.100 meter.

søndag den 29. december 2013

Kl. 10.00

Tog en tur på Tacx'en. Valgte at køre Col de Madeleine da jeg jo allerede kender den. Mine ben og skuldre er ømme efter gårsdagens træningspas, så lidt afveksling på cykeltræneren vil sikkert kunne hjælpe lidt herpå.

Det blev en hård tur med stort væske tab.

Varighed 1 time og 30 minutter.

lørdag den 28. december 2013

Kl. 16.00

Svømmere for første gang siden første weekend i oktober. Lad mig bare være ærlig og nævne, at det var en hård omgang. Formiddagens løbetur lå hele tiden og lurede under huden og klar med en krampe eller to.

Svømmende flere forskellige pas, men endte med at koncentrere mig om at finde en rytme uden kramper.

Et hårdt men godt pas. Nu er jeg tilbage.

I alt ca. 2.300 meter.

Kl. 10.00

Havde aftalt med Haughuus at vi skulle løbe med Tri klubben idag. Programmet hed langt og i snakketempo/4:45 min/km.

Vi aftalte at løbe 2 omgange om Bygholm Sø. Første omgang var i 4:33 tempo, hvilket betød at jeg havde lidt for meget tøj på.  Første halvdel af 2 omgang blev så løbet i 4:53 tempo, hvilket betød at jeg begyndte at blive lidt kold. Den sidste halvdel af runden var med afstikker til landevejen og ned forbi golfbanen og rundt om tidligere West Blomster. Der løb Haughuus og jeg 3:50 min/km i et forsøg på at få varmen.

Et ustabilt løb som jeg kunne have gjort bedre selv.

7 grader, overskyet og let vind fra syd.

I alt 17,0 km.

fredag den 27. december 2013

Kl. 09.15

Løb ad Bollerstien og ind i skoven. Op ad første vej i skoven lige efter slottet og derefter den sædvanlige vej hjem. Havde 3 stk. 1000 meter intervaller på runden. Den første i modvind ud ad Bollerstien. De 2 sidste i træk på Nordre- og Bjerrevej.

En god tur hvor der var mere vind end forventet.

4,5 grader, overskyet og en del vind fra syd/sydøst.

I alt 11,6 km.

torsdag den 26. december 2013

Kl. 9.30

Løb den store tur rundt i Boller skov i restitutionstempo. En udemærket tur efter en dag med ondt i halsen.

8 grader, tåget og ingen vind.

I alt 14,8 km.

onsdag den 25. december 2013

tirsdag den 24. december 2013

Kl. 10.00

Løb den lille tur ud til Fiskerhuset i Boller. Ville egentlig have løbet 2412run, men grundet det hårde blæsevejr, holdt jeg mig væk fra Åbjergskoven.

En hård tur i regn og blæst, men ikke i højt tempo. Tværtimod.

7 grader, regn og hård blæst fra syd.

I alt 9,8 km.

søndag den 22. december 2013

Kl. 10.15

Løb i Boller skov med Haughuus. Det der skulle have været en restitutionstur endte i pænt tempo. De sidste 2 km i 4:15 min/km. En god tur i godt selskab.

6,5 grader, skyet og hård vind fra sydvest.

I alt 20,6 km.

lørdag den 21. december 2013

Kl. 10.30

Løb ud til Fiskerhuset i Boller og hjem ad Nordrevej. Løb stigningsløb ud ad Bollerstien og sluttede i ca. 85-90% af max.

6 gradet, overskyet og hård vind fra sydvest.

I alt 9,9 km.

torsdag den 19. december 2013

Kl. 18.00

Samme tur for 3. dag i træk. Skønt at kunne løbe 3 sammenhængende dage og så i "varmt" vejr. I dag holdt jeg igen og løb i fedtforbrændingstempo. Lidt restitution skal der også være plads til.

5,5 grader, skyfrit og let vind fra vest.

10,0 km.

onsdag den 18. december 2013

Kl. 18.00

Løb samme rute som i går. Følte jeg holdt mere igen end i går, men det viste sig at jeg havde samme gennemsnit efter de 10 km.

5,5 grader, overskyet og let vind fra vest.

I alt 10,0 km.

tirsdag den 17. december 2013

Kl. 18.00

Løb Bankagerruten for at komme stille og roligt i gang igen. Det gik meget godt og de sidste 5 km var 30 sek. pr. km. hurtigere end de første 5 km.

3,5 grader, skyfrit og let vind fra vest.

I alt 10,1 km.

søndag den 15. december 2013

Kl. 13.30

Kørte anden halvdel op ad Col de Maidelene på TACX'en. En ubarmhjertelig tur med stigningsprocenter op til 14%, men rigtig god træning.

lørdag den 14. december 2013

Kl. 09.15

Endelig bare lidt klar til at løbe. Jeg hoster stadig en hel del, men jeg skulle bare afsted her til morgen.

Løb den store runde i Boller skov. Det blev til en god men meget meget hård runde i et ikke imponerende tempo. Men med hoste og luftbesvær kan der ikke forlanges mere. Havde lidt feber i timerne efter turen.

6 grader, overskyet og let vind fra vest.

I alt 14,7 km.

torsdag den 12. december 2013

Kl.19.00

Stadig for meget ondt i halsen til at løbe ude. Cyklede derfor på tacx 13 km op af Col d'Madeleine. En rigtig hård tur.


onsdag den 11. december 2013

3. dag i træk med halsproblemer

Ingen træning. Som de sidste 2 dage ulmer en feber i kroppen sammen med en øm hals.

søndag den 8. december 2013

Kl. 10.00

Samme tur som i går, dog lidt hurtigere.

5 grader, regn og let vind fra vest.

I alt 14,8 km.

lørdag den 7. december 2013

Kl. 10.30

Løb den store tur rundt i Boller skov. Ikke det høje tempo efter gårsdagens julefrokost.

4 grader, overskyet og let vind fra vest.

I alt 14,9 km.

onsdag den 4. december 2013

Kl. 18.00

Den sædvanlige tur rundt omkring Bankager.

2,5 grader, stjerneklart og let vind fra vest.

I alt 10,1 km.

mandag den 2. december 2013

Kl. 17.00

Nåede en tur ud til Fiskerhuset og hjem ad Nordrevej. En god tur i et afslappet tempo.

4,5 grader, skyfrit og næsten ingen vind.

I alt 9,9 km.

søndag den 1. december 2013

Kl. 10.00

Samme tur som i går. Løb helt ud for enden af Boller skov. En tur i afslappet og restituerede tempo, hvor vinden dog gjorde sit til at gøre det lidt hårdere.

7 grader, overskyet og frisk til hård vind fra vest.

I alt 14,9 km.