søndag den 24. august 2014

Ironman CPH 2014

Så oprandt dagen.

Svømmeturen startede lidt dramatisk for mig. Panik efter 25-30 meter, sikkert grundet det kolde vand. Kunne ikke få puls og vejrtrækning til at hænge sammen. Stoppede op og lod de sidste svømmere i min gruppe passere, selv om jeg var gået i vandet i næste sidste række. Lidt brystsvømning og et sving mod venstre om første bøje, gav lidt ro. Det samme ca. efter 300-400 meter, stop op, ro på og derefter igang igen. Fandt herefter rytmen og klarede slagsmålet ved udgangen af kanalen ved 2. sidste bøje ved Kajakklubben.

T1 var ren kaos da jeg skulle skifte. Alt var optaget og jeg måtte vente for at få plads og smed derefter det hele midt på cementgulvet i teltet og fik så småt skiftet mens jeg blev skubbet og puffet utallige gange. Dårlig arrangeret af KMD Ironman.

Cyklenturen gik egentlig efter min gameplan. Var dog efter 15 km millimeter fra at køre ind i en sort labrador, der gik løs og lige ud foran mig. Nåede lige at undgå hunden med nød og næppe. Efter 75 km styrtede en rytter 12 meter foran mig og igen med nød og næppe undgik jeg ham ved at køre højre om. Kørte derefter 2. runde i mere moderat tempo. En meget hård tur med masser af modvind.

T2, stort set samme som i T1, dog kun moderat mere plads.

Løbet var skuffende. På hver af de første 3 omgange var jeg på toilettet med dårlig mave. Første gang efter ca. 8 km. 3 runde gik jeg næsten hele vejen rundt. Kun sidste runde løb jeg hele runden. Jeg havde haft behov for at have en langærmet trøje på og vinden/kulden i forbindelse med regnen gjorde ikke mine maveproblemer mindre. At der så oven i købet var alt for mange passager der var for snævre og overbefolket, gjorde hele løbet til en skuffelse.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar