onsdag den 29. februar 2012

Kl. 17.45:
Løb 71 min. intervalløb med 4 x 1000 meter intervaller rundt i Boller Skov. Det første interval på 3:42 min/km faldt udenfor. Omend benene stadig føltes tunge var der en marginal fremgang at spore fra i mandags. Der var ingen pauser mellem intervallerne, men betydelig nedsat tempo imellem dem. Ca. 4 km op- og nedvarmning.

Hele 9 graders varme, overskyet og meget let vind.

I alt på dagen 15,3 km med 4,39 min/km i snit.

Ikke et fantastisk men dog alligevel godkendt træningspas.

tirsdag den 28. februar 2012

Kl. 19.05:
1.600 meter crawl fordelt på 5 x 200 meter og 6 x 100 meter. Et let træningspas hvor benene fik en velfortjent pause. Primært stor pull bouy.

Overvejer deltagelse i Ironman Frankfurt den 8. juli som optakt til Challenge Copenhagen 2012. Mulighed for at få et startnummer til europamesterskaberne i Frankfurt trækker altid.

mandag den 27. februar 2012

Kl. 17.20:
Løb tur rundt i Boller Skov med indlagte 3 x 1 km intervaller. Ingen pauser efter intervallerne men med nedsat tempo efterfølgende. Intervallerne som lå efter 2 km, 8 km og 13 km var acceptable, kun det sidste faldt uden for med 3:49 min/km.

Begge ben var meget tunge og ømme. Utroligt men sandt. Ser virkelig frem til morgendagens svømmetræning med efterfølgende boblebassin. Selv nakkemusklerne var ømme efter gårsdagens cykeltur.

+6 grader, støvregn og meget let vind.

Ingen væske før eller under.

I alt 14,7 km med 4:42 min/km i snit.



søndag den 26. februar 2012

Kl. 10.57:
Første tur på landevejene i år. Træningscyklen blev fundet frem og luftet på følgende rute: Stenderup, Bråskov, Hornsyld, Gramrode, Rårup, Skjold, As, Pøt, Snaptun, Glud, Borre Knob, Sejet, Møgelkjær, Bjerre, Stenderup.

 Der var allerede udsolgt efter 35 km. Benene føltes tunge lige fra start. Gårsdagens løbetur må være årsagen eller stadig eftervirkninger fra sidste uges influenza.

 I alt 63,7 km med 28,7 km/t i snit.

 Flot vejr, 6 grader, skyfrit og let vind.

 750 ml Powerbar energidrik under turen. Havde behov for mere.

lørdag den 25. februar 2012

Kl. 11.00:
Tur rundt i Boller Skov. Dette var kun 3. tur og den første tur længere end 10 km efter sidste uges influenza!

Jeg løb 96 min. varighedsløb med 4:42 pr. km. i snit. Der var ganske enkelt ikke kræfter til mere. Ikke videre imponerende og glad for at målsætningen for Hamburg Marathon er blevet ændret.

+7 grader, skyet og hård vind.

300 ml Powerbar energidrik før løb og 250 ml under.

2 x TM efter løb.

I alt 20,4 km.

Målsætninger for 2012

Hej

Velkommen til min blog. Jeg vil løbende, helst dagligt, blogge om min træning og forberedelser til Hamburg Marathon 2012 og Challenge Copenhagen 2012.

Jeg har for året 2012 fastlagt følgende 2 målsætninger.

Personlig rekord ved Hamburg Marathon den 29. april, dvs. 2:55:21 eller bedre.

Personlig rekord på den fulde triathlon distance ved Challenge Copenhagen den 12. august, dvs. 10:22:05 eller bedre.

Frem til lørdag i uge 6 var denne målsætning stadig gældende. En uge med influenza har dog betydet et tilbageskridt af dimensioner, hvorfor jeg sammen med min træner, Jan Haughuus, har besluttet at ændre målsætning.

Hamburg marathon ændrer derfor status til et træningsløb og fokus skiftes nu fuldt ud på CC 2012.

Følg mine bestræbelser på at nå mine målsætninger her på bloggen.

God læselyst!