tirsdag den 31. juli 2012

Kl. 18.45 :

Tog sædvanlige tirsdags svømmetur i Aqua Forum Horsens. Har nu svømmet 6 km på een uge. Gad vide hvor langt man skal svømme for at kunne mærke lidt fremgang?

I alt 2000 meter.

mandag den 30. juli 2012

Kl. 20.15 :
Valget stod mellem at holde en fri dag eller løbe i regnvejret, og jeg havde egentlig valgt fridagen, da det pludselig klarede op. Løb derfor en afslappende tur ud forbi Fiskerhuset og hjem ad Nordrevej.

15 grader, solskin og meget lidt vind.

9,7 km med 4:34 min/km i snit.

søndag den 29. juli 2012

Kl. 16.30 : Så der var et ophold i regnvejret. Kunne lige nå at komme afsted. Kørte over Skjold til As Vig. Blev der ramt af 5 dråber regn og kørte direkte hjemad. Overhalede en knallert 35 ved Sejet. 16,5 grader, overskyet og let vind. I alt 42 km med 31,6 kmt. i snit.

lørdag den 28. juli 2012

Kl. 09.00 :

Løb turen ud til Fiskerhuset i Boller og hjem over Nordrevej uden at hverken venstre fod eller jeg selv var presset. En ganske udemærket tur en tidlig morgenstund i lummer varme. 19 grader, overskyet og ingen vind.

I alt 9,7 km med 4:27 min/km i snit.

Kl. 11.00 :

Svømmede i Aqua Forum Horsens. Blot for opløsningens skyld.

I alt 2000 meter.


En ganske god træningsdag inden aftenens besøg på Dolly's ;-)

fredag den 27. juli 2012

Torsdag kl. 19.00 :

Svømmede i Aqua Forum Horsens.

I alt 2000 meter.

Fredag er fridag da AC Horsens spiller hjemme mod FC Midtjylland.

onsdag den 25. juli 2012

Kl. 17.30 :

Ville igen udnytte det gode vejr med en tur på cyklen. Denne gang konkurrencecyklen. I mandags havde jeg forhøjet armstøtterne med 12,5 mm. For at det kunne lade sig gøre, havde jeg været nødt til at få specialfremstillet 4 stk. maskinskruer. Det viste sig at det var en rigtig god ide. Jeg føler jeg sidder bedre på cyklen og kan blive nede i bøjlen uden at få nogle problemer. Kørte til Rårup og As Vig og over Snaptun hjem.

28 grader, solskin og let vind.

I alt 52 km med 34,6 kmt. i snit.

tirsdag den 24. juli 2012

Kl. 17.15 :

Det flotte vejr skulle udnyttes. Kørte derfor den store rute til Juelsminde. Fik følgeskab af en motionsrytter fra LRØ G&M. Han hang lidt på bakkerne hvorfor jeg måtte vente på ham. Benene var ok efter gårsdagens løbetur.

28 grader, skønt, solskin og let vind. Føltes som Lanzarote!

I alt 63 km med 30,7 kmt. i snit.

mandag den 23. juli 2012

Kl. 20.15 :

Løb den lille tur ad Bollerstien ud forbi Fiskerhuset. Kunne allerede på det første stykke på Bollerstien mærke svangsenen i venstre fod. Holdte derfor et moderat tempo hele turen rundt.

20 grader, solskin og let vind.

I alt 9,7 km med 4:35 min/km. i snit.

søndag den 22. juli 2012

Kl. 08.45 :

Lavede en mindre justering på sadlen. Tippede den lidt ned. Kørte derefter den "store" Juelsminde tur, men forlænget med ruten gennem Møgelkjær, Hornsyld, Rårup og Brund. Altså en runde inden i den store runde. Det gik godt med den venstre fod, blot jeg ikke pressede for meget på den under stigningerne.

18 grader, solskin og nogen vind.

I alt 88 km med 31,4 kmt. i snit.

lørdag den 21. juli 2012

Kl. 10.00 :

Cyklede den store Juelsminde tur incl. snaptun. Inden jeg kørte lavede jeg en mindre ændring på venstre klampe. Skubbere den 2,0 mm frem for at undgå at belaste venstre fod for meget. Kørte runden med fokus på at undgå belastning på venstre fod, hvilket lykkedes meget godt. Den blev en ok tur.

15,5 grader, Skyet og en del vind.

I alt 63 km med 31,7 kmt. i snit.

fredag den 20. juli 2012

Kl. 17.30 :

Ville lige ud og teste om mine problemer med venstre fod også nu galt cykling efter løbeturen i onsdags. Det var kun på stigningerne at jeg kunne mærke den. En udemærket lille tur.

16 grader, overskyet og hård vind.

I alt 28 km med 31,8 kmt i snit.

torsdag den 19. juli 2012

Kl. 18.00 :

Har problemer med min venstre achillessene og svangsene efter gårsdagens løbetur. Vil derfor tage en tur i svømmehallen.

Fik svømmet 1500 meter afslappende svømning.

onsdag den 18. juli 2012

Kl. 17.30 :

Havde valgt at i dag skulle jeg prøve at løbe og dermed teste hvordan det går med min venstre fod. Løb derfor den lille Bollerrute. Det gik udemærket ud til Fiskerhuset, hvorefter det så gik opad. Hele vejen derud lå jeg lige under smertegrænsen og opad ramte jeg den flere gange. Hjem nedad Bjerrevej kunne jeg ikke mærke noget.

Her nu 2 timer efter løbeturen kan jeg mærke smerten igen hvis jeg belaster foden. Men set med træningsøjne, så gik løbeturen godt og der var udemærket fat på.

19 grader, overskyet og let vind.

I alt 9,7 km med 4:19 min/km i snit.

tirsdag den 17. juli 2012

Kl. 19.00 :

Valgte at tage en tur i svømmehallen.

Svømmede blot 1250 meter afslappende svømning.

mandag den 16. juli 2012

Kl. 21.00 :

Tog et forkert valg i at se AC Horsens spille i stedet for at tage en træningsaften.

søndag den 15. juli 2012

Kl. 09.00 :

Tør stadig ikke at forsøge at løbe. Valgte derfor endnu en gang at tage cyklen. Var heldig igen på dagens rute at undgå regn. Fik kun nogle få store dråber i Juelsminde. Kørte den store runde incl. Snaptun.

Kørte igen lige under smertegrænsen for venstre fod. Passer endvidere på ved alle stigninger.

13 grader, solskin/overskyet og en del vind.

I alt 65 km. Snittet ukendt da iPhone løb tør for strøm. Regner med lige omkring de 31 kmt.

lørdag den 14. juli 2012

Kl. 10.00 :

Nåede at komme afsted på cyklen imellem bygerne. Havde monteret navneskilte på cyklen og kunne se at en opklaring i vejret var på vej. Valgte derfor at tage chancen og prøve om man kunne få lidt km i benene inden regnen kom igen.

Jeg endte med at være meget heldig idet jeg kørte "rundt" om bygerne. Kun vejene var lidt våde efter regn. Kørte Stenderup, Bråskov, Hornsyld, Gramrode, Rårup, As Vig, Snaptun og Borre Knob uden regn overhovedet. Endda solen var fremme under en stor del af turen.

Venstre fod, samt musklerne i højre læg (yderst)og højre inderlår gjorde opmærksom på deres tilstedeværelse.

18 grader, solskin/overskyet og let vind.

I alt 50,5 km med 31,6 kmt i snit.

fredag den 13. juli 2012

Kl. 18.00 :

Valgte i dag at melde afbud til CC 2012. Min venstre fod er ikke blevet synderligt bedre i ugens løb og det er svært for mig at at den vil kunne nå at blive klar indenfor de kommende 3 uger. Jeg vil i stedet evt. se mig om efter et efterårsmarathon.

Cyklede efter enkelte tilrettelser på tristyret m.m. en mindre tur. Kørte direkte til Gramrode og over Rårup, Skjold til Brund og hjem. Der er stadig et par tilrettelser at foretage.

18 grader, solskin og let vind.

I alt 28,3 km med 32,4 kmt i snit.

torsdag den 12. juli 2012

Kl. 09.00 :

Kørte samme tur som i tirsdags, nu blot med GPS. Hvilket viste at turen rent faktisk er 34,5 km. Efterfølgende havde jeg et par tilrettelser af tristyr og saddel. Ser frem til at prøve den igen i morgen.

17 grader, solskin og en hel del vind.

I alt 34,5 km med 29,1 kmt i snit.

onsdag den 11. juli 2012

Kl. 18.00 :

Regnvejr har holdt mig fra træning i dag. Træningscyklen er ellers blevet monteret med tristyr og iPhone holder.

Det må testes i morgen hvis vejret holder.

tirsdag den 10. juli 2012

Kl. 13.00 :

Så kan det næsten ikke blive mere perfekt. Den nye træningscykel er netop ankommet med fragtmanden:


Radon Spire 6.0 Carbon fuldt monteret med Shimano Ultegra og Citec 3000 Aero hjulsæt. Vægt i alt 7,4 kg.

Så skal tribøjlerne og iPhone holderen blot monteres. Overvejer om ikke der skal rulles en mindre testtur senere i dag, hvis vejret tillader det.

Det gjorde det. Det blev til en lille testtur på 30 km.

mandag den 9. juli 2012

Kl. 22.00 :

Er netop kommet hjem efter en hård dag på kontoret i går.

Blev sparket i hovedet allerede efter et par hundrede meter efter starten. Var kommet for langt ned i feltet og svømmede konstant op i foran svømmende deltagere. Næste gang må jeg længere frem i feltet.


De sidste 900 meter på svømmeturen, begyndte det at regne. Det styrtede ned da jeg skulle ud på cykelturen.


Det styrtede ned og blæste vanvittigt under de første 110 km. I alle sving måtte jeg tage farten helt af cyklen. Mine dæk var jo helt uden mønster......(min cykelmekaniker skal fyres efter dette valg af dæk). De første 110 km var så kolde at min venstre arm blev helt følelsesløs og tænderne klaprede. Jeg overvejede seriøst at stoppe efter de første 90 km. Kunne ikke få varme i benene eller kroppen overhovedet. Fik smerte i svangsenen i venstre fod efter 70 km.



Heldigvis kom solen frem efter 130-150 km men vinden var der stadig. På løbeturen blev varmen kvælende på den del hvor der var medvind. Under hele løbet måtte jeg passe på ikke at presse venstre svangsene for meget. Besøgte lægeteltet 2 gange. Interessant at man kan udfylde en formular efter 3,8 km svømning, 180 km cykling og 25 km løb ;-)


Nåede dog mållinien, men det var en meget hård dag på kontoret. Skal nu have givet foden lidt hvile, inden jeg beslutter mig om jeg vil deltage i Challenge Copenhagen den 12. august.


lørdag den 7. juli 2012

Kl. 08.30 :

Så er vi oppe og klar til morgenmad. Der er høj solskin og allerede over 20 grader her i Frankfurt.



Efter morgenmaden skal cyklerne samles og kort testes. Herefter skal de transporteres til Langener Waldsee for aflevering sammen med de 2 skifteposer.

Sidst på eftermiddagen skal vi kort se lidt på løberuten og klarlagt transporten til svømmeturen i morgen tidlig. Cyklen er blevet afleveret. Omend lidt omstændig med bus frem og tilbage. Her er hedt. Høj solskin og mere end 25 grader.

De samme temperaturer forventes i morgen, men der er der også nedbør på skemaet. Lugter lidt af det kan blive meget lummert.

fredag den 6. juli 2012

Kl. 17.30 :

Startnummer er afhentet på Römerberg hvor der også er målområde på søndag. Herefter har vi været til racebriefing i Eissporthalle. Der er 2600 startende på søndag, så der skal holdes godt øje med de øvrige deltagere på cykelturen, hvor jeg forventer at overhale et par stykker.

Tager nu på skyskraber sightseeing i Frankfurt City.


torsdag den 5. juli 2012

Kl. 15.00 :

Hele dagen har været store pakkedag. Der var panik da passet skulle pakkes ned. Hvor var det blevet af? Fandt det efter 1 time!

Der er afgang til Billund om en 1/2 time. Flyafgang til Frankfurt er kl. 18.55. Lad os håbe cyklerne kommer frem i god behold.

onsdag den 4. juli 2012

Kl. 10.00 :

Cyklede en lille tur for blot at holde benene i gang. Kørte samme tur som i mandags, blot med en ekstra afstikker til Snaptun. Benene føltes tunge. Jeg kunne ikke mærke noget til venstre fod. Tør ikke at løbe, hvorfor det alene blev til en cykeltur.

21 grader, solskin og en let vind.

I alt 52,5 km med 32 kmt i snit.

Skal ikke nyde noget af at skulle punktere 2 gange på søndag som jeg gjorde under IM Lanzarote. Har derfor monteret et par nye Continental GP Triathlon på cyklen (Tak for dem til familien Haughuus). Så må jeg håbe at risikoen for at punktere er elimeret til det minimale.



I morgen er der rejsedag til Frankfurt.

tirsdag den 3. juli 2012

Kl. 15.30 :

Svømmede en mindre tur i Nedenskov sø. Samme oplevelse som i fredags i Almindsø, men vandet var varmere her. Håber ikke temperaturen i Langener Waldsee på søndag overstiger 24,5 grader, som er grænsen for om det er tilladt at bære våddragt.

Ialt 500 meter.

mandag den 2. juli 2012

Kl. 12.15 :

Cyklede en lille tur for blot at holde benene i gang. Tør ikke løbe efter gårsdagens smerte i venstre fod. Den skal have ro frem til weekenden.

Har fået ny cykeltøj sponsor. Mange tak til FBI v/ Frantz Bernt International og FBI Gardiner by Per Illum plus øvrige sponsorer for det meget flotte Castelli cykeltøj. Det skal nok blive luftet rigtig meget i lokalområdet.

20 grader, overskyet/solskin og en del vind.

I alt 47 km med lidt over 32 kmt i snit.


søndag den 1. juli 2012

Kl. 09.00 :

Løb den store tur rundt i Boller Skov. Kunne efter 12 km mærke min gamle skade i venstre fod. Satte derfor tempoet ned. Jeg har efter de seneste dages cykelture kunne mærke en let smerte samme sted, men har kunnet holde den væk. Denne gang opstod smerten dog under træning, hvilket giver mig en del bange anelser før næste søndags IM i Frankfurt.

19 grader, sol/overskyet/let regn, og let vind.

I alt 14,7 km med 4,39 min/km i snit.