torsdag den 12. april 2012

Kl. 11.15:
Valgte at løbe helt ud for enden af Boller Skov. Igen var benene tunge allerede fra start. Tænkte over om det mon kunne være mine Asics Gel Nimbus der allerede efter omkring 450 km var ved at gå flade? Eller er der en anden årsag til mine trætte ben? Skoene er ved at være slidte, men der er nok ca 200-250 km tilbage i dem endnu, så det kan ikke være årsagen.

Talte sammen at jeg de sidste 8 dage har cyklet 236 km, løbet ca. 75 km og svømmet tæt på de 4 km samt hertil kommer aftenens træningspas. Det må være det der er årsagen til trætheden. Ser frem til træningsfri dag i morgen, skal nemlig på arbejde, og den opløsende svømning i aften.

Selv om jeg har fri fra arbejde de næste 2 uger så trapper jeg alligevel ned træningsmæssigt til Hamburg marathon, på trods af at det blot er et træningsløb for mig.

10 grader, solskin og let vind.

I alt 14,7 km med 4,33 min/km i snit.

Kl.19.00:
Under aftenens svømning forkuserede jeg på teknikken, bl.a. at få benene op i vandkanten. Lange armtag og mere horisontal overkrop i vandet hjælper hermed.

I alt 1,75 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar