torsdag den 26. april 2012

Kl. 10.15:
Luntede 8 km som i tirsdags. Så er alle løbsforberedelser på plads og der er ikke mere der kan gøres inden løbet på søndag. Nu mangler blot de praktiske ting inden afgang lørdag.

Sidder med en fornemmelse af at der ikke er noget der stemmer som det skal. Om det er selve træningen, udstyret eller planlægningen af sæsonen ved jeg ikke. Men det er vel den samme tanke som kommer før en stor præstation.

Hvad angår gennemførte km, så viser mit 910 XT ca. 687 km.
Distancen er fra jeg tog uret i brug den 24. januar. Fra nytår og indtil da, har jeg vel løbet mellem 40-50 km om ugen, så hvis jeg siger 120 km er jeg ikke helt ved siden af.

Det betyder at jeg har ca. 800 km i benene inden Hamburg, hvilket er på niveau med sidste år. Det år hvor jeg alene koncentrerede mig om løb var jeg over de 1.000 km. Lad os nu se hvad løbet viser på søndag.

Under alle omstændigheder, så medbringes iPad'en for løbende opdatering før og efter løbet.

10 grader, overskyet, og en del vind.

I alt 8 km.

Kl. 13.00:
Valgte at tage en tur i svømmehallen for at løsne benmusklerne op. Kan ikke svømme i aften eftersom jeg skal se pokalsemifinalen mellem AC Horsens og HB Køge på Casa Arena.

Tog mine nye Maru svømmebukser med for at teste dem. Det er bare første klasse bukser.
I alt 1,0 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar