fredag den 20. april 2012

Kl. 10.45:
Vægten siger stadig 68 kg. Er det mon desserten fra Opus i søndags der spøger i kulissen?


Så er nedtrapningen til Hamburg Marathon 2012 begyndt. Holdte træningsfri dag i går. Svømning var ikke mulig grundet EU miljøministermøde, hvorfor dagen forblev træningsfri.

Løb i dag den lille rute til fiskerhuset i Boller Skov. Jeg har jo allerede 30 km i benene for denne uge, derfor skulle dagens løbetur ikke være længere. Der er nu 40 km i benene og løber derfor 18-20 km på søndag. Har derfor planlagt en mindre cykelrute i morgen.

Har tænkt over at mine Asics Nimbus føles flade efter ca. 500 km. Har derfor i dag aftalt tid med Asics Tech Studio, hvor jeg bl.a. skal have lavet Foot ID (3D scanning af foden).

6,5 grader, overskyet/regn (allerede efter 1,0 km) og en del vind.

I alt 9,7 km i rolige 4,27 min/km.

Konsultation hos Asics og 3D scanning af mine fødder viste at jeg er i den rigtige sko. Skoene burde kunne holde til ca. 800-1.000 km før de begynder at blive flade. Min oplevelse er så blot en anden. Hvis jeg på et tidspunkt vil i en lidt lettere sko, så vil Asics Sky Speed være et alternativ, men core træning vil også kunne gøre mig hurtigere på de sidste 10-12 km i et marathonløb.

Her er resultatet af scanningen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar