søndag den 22. april 2012

Kl.10.15:
Okay, jeg indrømmer at mit tempo ikke var på højde med det tempo jeg så der blev lagt ud med ved London Marathon. Man har vel lov til at drømme lidt. Kunne mærke at der var cykelben fra igår. Mon det var derfor at mine Asics Gel Nimbus 13 igen føltes som om de var helt færdige?
Jeg ved det ikke. Men da jeg altid har et par ekstra klar i kulissen, så er det dem som skal stå distancen næste weekend. Jeg har altid haft et par sko stående klar netop hvis uheldet skulle være ude. Par nr. 1 som ikke er afbildet, er kun lige løbet til med ca. 110-120 km, hvorved de er tilpasset mine fødder, men stadig har masser af spændstighed tilbage.

Skovbunden var blødere end normalt grundet nattens massive nedbør. Ellers havde jeg en trøje og hue for meget på under dagens træningspas.

10 grader, solskin og let vind.

I alt 18,4 km.

Evaluering af ugen:
En uge indeholdende et par rigtig gode træningspas, på trods af en uge hvor der trappes ned. Jeg har følt med bedre løbende, faktisk føler jeg at det løbemæssigt har været den bedste uge efter influenzaen i uge 7.

I alt for ugen:
Løb: 57,5 km.
Cykel: 130 km.
Svømning: 2,0 km.

Næste uge består kun af 3 korte løbepas (tirsdag, onsdag og torsdag) inden søndagens marathon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar