fredag den 2. marts 2012

Kl. 17.45:
Løb den korte tur til fiskerhuset i Boller Skov og hjem ad Boller Stien på 43 min. Turen var med 6 indlagte stigningsløb á 200-300 meter. Fredag er normalt ugens fridag men forretningsrejse til London på søndag og mandag betyder, at jeg de 2 dage ikke vil kunne få trænet, hvorfor jeg har været nødt til at inddrage denne fridag.

Benene føltes først lidt tunge under det 4. stigningsløb. Så nu hvor det er 6 dage siden jeg er kommet i gang igen efter en uge med influenza, var dagens træningspas første tegn på fremgang. Dog vurderer jeg alligevel at jeg er sat mellem 6 til 8 uger tilbage grundet influenzaen.

Jeg har derfor vurderet det som det rigtige, at sige ja tak til muligheden for at deltage i europamesterskaberne i fuld distance triathlon ved Ironman Frankfurt den 8. juli. Endelig tilmelding foretager jeg i weekenden.

Modtog idag min korte våddragt (uden ærmer og med korte ben) samt et par neoprene svømmebukser begge fra Mormaii. De skal være med til at få mig ud af mit pull bouy misbrug. Ser frem til tirsdagens svømmetræning.

7 grader, Let skyet og vindstille.

I alt 9,6 km med et snit på 4,29 min/km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar