torsdag den 8. marts 2012

Kl. 11.30:
Var til 3 timers bikefitting hos www.bikefitting.dk i Silkeborg med min nye Specialized Transition enkeltstartscykel. Yderst kyndig rådgivning af Jakob Grønborg. Fik cyklen og sko finjusteret på flere områder. Ser frem til at få testet dette setup. Kunne mærke at jeg kom til at sidde mere roligt på cyklen. Kan næsten ikke vente til med at få cyklen på landevejen.

Kl. 16.00:
Løb 98 min. restitutionsløb rundt i Boller Skov. Kunne mærke weekendens pint fra baren på White Hart Lane i halvlegen mellem Tottenham og Manchester United, de 2 fridage og gårsdagens hovedpine. Kan man finde på flere undskyldninger? Spøg til side, lidt effekt fra dagens bikefitting kunne mærkes.

 9 grader, solskin og nogen vind.

 I alt 14,7 km med 4,38 min/km i snit.

Kl. 19.00:
Igen en god oplevelse med den nye korte våddragt fra Mormaii. Ligger markant højere i vandet end med pull bouy. Gad vide om der rent faktisk er mere opdrift i den end i pull bouyen? Tror at jeg må teste bukserne fra Mormaii i weekenden for at kunne lave en sammenligning.

Svømmede 1 x 1000 meter og 5 x 200 meter. Ved de sidste 3 x 200 meter havde jeg krampe i højre baglår lige over knæhasen. Sikkert en efterve fra eftermiddagens restitutionsløb.

I alt 2,0 km.

Skønt med en dag hvor der var 2 træningspas.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar