lørdag den 10. marts 2012

Kl. 10.40:
Løb 97 minutters varighedsløb sammen med Jan Haughuus rundt i Boller Skov. Lagde lidt for hårdt ud og var allerede ved at koge over efter 3 km. Havde ganske enkelt fået en trøje for meget på. Kun når jeg løb op mod vinden kunne jeg holde duggen væk fra mine brilleglas. Forsøgte km efter km at få pulsen ned, men uden held.

Jeg kunne mærke at der var noget som det ikke skulle være, men hvad det var, vidste jeg ikke. Jeg burde være bedre løbende efter jeg holdt fast i fredagens træningsfrie dag. Efter 12 km kunne jeg mærke svag rumlen fra maven. Efter 15 km kom kramperne. De tog til og efter 16 km måtte jeg slippe Jan, dog ikke længere end jeg stadig havde ham inden for 50-100 meter. Smerten tog til og jeg måtte give Jan mere snor. Nu var der ca. 100-150 meter op til ham. Km 18 blev rundet men nu var kramperne så store at jeg helt måtte opgive at følge Jan.

Nu var der tale om blot at finde den korteste vej hjem. Efter 21,5 km kunne jeg ikke modstå smerterne og måtte ned at gå. Her sluttede så dagens varighedsløb, der trods smerter de sidste 6-7 km gav et snit på 4.30 min/km.

Gik derefter de sidste 4 km hjem i modvind med mavesmerter og nåede ikke helt hjem i god behold. Gårsdagens chili con carne til frokost tog sig en gevaldig hævn. Jeg har ikke haft det så dårligt under en løbetur de sidste 3 år.

150 ml Powerbar energidrik før og 100 ml under. Dette helt uden skyld i mavesmerterne.

8 grader, let regn og nogen vind.

2 x TM efter løb.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar